Mange går ud fra at fotografi kun hører til om sommeren men faktisk, bliver de flotteste billeder ofte taget først eller sidst på dagen, hvor solens lys er blødere, og risikoen for slagskygger derfor mindre. I visse tilfælde kan skyer ligefrem være en fordel.

 

Hver årstid sin charme. En klar septemberdag, med alle efterårets gyldne farver, skaber en helt særlig stemning. Dertil har man fordel af, at dyrene ofte er mere friske i det kølige vejr. Om vinteren lyser månen eller solen sneen op og skaber fantastiske lysforhold. Selv en dag med byger kan udnyttes effektivt - når bygen er forbi, er verden dugfrisk og ny!

 

Vores dyr elsker at opholde sig i naturen og derfor er chancerne for et godt og rammende foto størst, hvis de bliver fotograferet i deres rette element. Men et studiebillede kan selvfølgelig åbne op for nye kreative indfaldsvinkler og katte kan især være svære at "holde i snor". Derfor er jeg ved at udvide mit sortiment til at omfatte mobilt studieudstyr, der gør det muligt at tage gode indendørs fotos, hjemme hos dyret selv, i et trygt og velkendt miljø.

 

        

         Home ׀ Nyheder ׀ Galleri ׀ Arkiv ׀ Shop for Sjov ׀ Priser ׀ Handel ׀ Kontakt / kalender ׀ Referencer ׀ Links